Frøformering af Orkideer - en vejledning

Når man har haft orkideer et stykke tid, vil man højst sandsynlig blandt planterne få nogle favoritter, som man egentlig gerne ville eje nogle flere af. Så opstår tanken, at man måske kunne frøformere sine favoritter. Man går i gang med at undersøge i litteraturen, men efter kort tids undersøgelser, giver man op. Det lyder simpelthen til at være for svært og besværligt. Det er lidt besværligt, men jeg håber alligevel, at mange, via dette hæfter, får lyst og mod til at forsøge med frøformering af orkideer.

Det er absolut ingen videnskabelig afhandling, men blot en beskrivelse af egne erfaringer ved køkkenbordet. Derudover har jeg søgt oplysninger i bøger, tidsskrifter og på internettet. Frøformering af orkideer er, udover at være spændende og hyggelig, en god måde at bevare sjældne orkideer på, formindske indsamlingen i naturen og holde lave priser på planterne.

Bestøvning

Hvis man vil bestøve en orkide, er det vigtigt først at foretage nogle indledende undersøgelser. Som nybegynder bør man starte med en Cattleya eller en Phalaenopsis, fordi disse har blomster af en vis størrelse, så man derfor er i stand til at se, hvad man foretager sig. Inden det går rigtig løs, tager man en halvvissen blomst eller en frisk, hvis man nænner det, napper den af planten og foretager en undersøgelse af blomstens søjle.

Pilen viser søjlen.

Med en tændstik kan man prøve at støde til spidsen af søjlen (nedefra og op). En hætte falder af og på spidsen af tændstikken klæber sig to pollensække. Sådan går det, når alt går, som det skal.

Undertiden vil pollensækkens ”klisterpapir” ikke klæbe til tændstikken og hele herligheden falder ned i komposten - hold derfor en hånd under, når det virkelig gælder. Undertiden falder hætten ikke af og skal lige hjælpes.

Afskåret søjle fra Cattleya set nedefra.

Ved bestøvningen føres pollensækkene ind i stigma, som er en klæbrig fordybning lige bag hætten. I de fleste tilfælde visner blomsten i løbet af en dag eller to.

HUSK kun at bruge sunde og kraftige moderplanter både for at sikre et godt afkom, men også fordi det tager en rum tid inden kapslen modner.

Udvikling af frøkapslen

Frugtknuden bag blomsten vil i den kommende tid begynde at svulme op. Det er selvfølgelig begyndelsen til succes, men alligevel ingen garanti for at blomsten er bestøvet. Af og til bliver man skuffet, idet frøkapslen begynder at visne og derefter falde af. Det kan ske i hele udviklingsforløbet og kapslen kan sågar modne og kun indeholde avner og ingen spiredygtige frø. Fortvivl alligevel ikke - prøv igen. Næste gang lykkes det sikkert.

Hver gang man bestøver, skal man huske at føre dagbog og lave et par notater, om det man foretager sig samt med en dato for bestøvningen. Derefter noteres hver gang, der sker noget spændende i forløbet.

Notaterne kan senere vise sig at være til stor hjælp, så man kan fravælge planter, som tidligere har vist sig dårlige eller umulige at bestøve. Derudover er det vigtigt lige at sætte en etikette på blomsterstilken.

Når kapslen modner skifter den i de fleste tilfælde farve - fra grøn til gul eller brun. Hos nogle arter forbliver kapslen grøn, og lige pludselig en dag er den altså bare åben, og frøene drysser ud. Brug derfor nedennævnte tidsangivelse for modning af frøkapsel og check hver dag sidst i perioden, om den er begyndt at åbne sig.

Tabel over arter / slægter og antal måneders modningstid

Eksempler på den tid det varer fra en blomst bestøves til kapslen er moden

Angraecum	5 - 8	Odontoglossum	7 ½
Angraecum scottianum	5	Paphiopedilum	8 - 12
Blettia striata	5	Paphiopedilum curtisii	8
Cattleya	10 - 12	Paphiopedilum primulinum	12
Coelogyne cristata	25	Paphiopedilum spicerianum	12
Cymbidium	12 - 14	Phalaenopsis	5 ½ - 10
Dendrobium	3 - 9	Phalaenopsis aphrodite	9
Encyclia cochleatum	6	Phal. violacea Borneo	10
Encyclia fragrance	8	Phalaenopsis Hilo Lip	5 ½
Epidendrum	3 - 10	Phalaenopsis philippinense	5 ½
Epidendrum nocturnum	5	Renanthera monachica	10 ½
Epi. pseudepidendrum	3 ½	Sophronitis coccinea	9
Gastrochilus dasypogon	12	Trichocentrum ticrinum	9
Masdevallia caloptera	3 ½	Vanda	15 - 18
Masdevallia weberbaueri	4	Vanda pumila	15
Miltonia bluntii	5

Eulophia guinensis - Foto: Henrik Persson

Tv.: spiredygtig frø med kim (embryo).
Th.: gold avne

Høst og opbevaring af frø

Når kapslen er moden, skæres den forsigtigt af og placeres varmt og tørt. Jeg plejer at lægge kapslen i et honningbæger med låget løst lagt på og halvdelen åben, så det hele kan tørre. Lukkede plasticposer og dåser duer ikke, for den smule fugtighed, der er tilbage i kapslen, er nok til at frøene mugner og forgår. Man sår med det samme eller snarest muligt - dvs. i løbet af en uge eller to. Jo længere tid, der går, desto flere frø kan miste spiredygtigheden.

Hvis man ikke kan så med det samme, eller hvis man har flere frø, end man vil så, ja så kan man opbevare frøene i køleskab. Pak frøene i små portioner i smørrebrødspapir (pergament).

Fremstilling af næringssubstrat

Når man som nybegynder går i gang med såning af orkidefrø, så er der en god chance for, at man laver nogle fejl, så næringssubstratet mugner, og det hele ingenting bliver til. Derfor er det vigtigt, at udgifterne i starten ikke er store, og at det substrat, man bruger, er godt nok til, at der også kommer brugbare planter ud af anstrengelserne, hvis såningen altså lykkes. Netop disse forudsætninger opfylder kartoffeldextrose-agar-substratet, som i en lidt ændret form blev beskrevet af Christian Schousboe i ’Orchide - Bladet’, som han udgav i starten af 1990’erne.

Der er 4 opskrifter, og min erfaring siger stort set det samme, som også Christian påpeger, at k-h-agar-0 samt k-h-agar-1 er de bedste, hvor 1 i de fleste tilfælde er bedre end 0.

Agar købes i en helsekostforretning. Brug helst destilleret vand, som kan købes på apoteketet; vandværksvand eller demineraliseret vand kan eventuelt også bruges:

K-h-agar-0:
Kartoffel	600 g
Agar	5 g
Honning	25 g
Vand	1000 g

K-h-agar-1:
Kartoffel	300 g
Agar	5 g
Honning	25 g
Vand	25 g

K-h-agar-2:
Kartoffel	150 g
Agar	5 g
Honning	25 g
Vand	25 g

K-h-agar-3:
Kartoffel	75 g
Agar	5 g
Honning	25 g
Vand	25 g

Christians vejledning lyder:

Kartoflerne skrubbes grundigt, rives fint (med skræl), vejes af og koges i halvdelen af vandet i 5 minutter. Honningen opløses i resten af vandet og hældes i. Agar hældes i under omrøring, og der røres indtil kogning. Karret tages af ilden og substratet er efter afkøling klart til pH-måling og evt. justering.

Efter evt. pH-justering kan substratet hældes i "kolberne" og steriliseres. Husk så vidt muligt at fordele kartoffelsnasket ligeligt i glassene.

pH skal ligge på ca. 5,5, og det har den faktisk gjort hver gang indtil nu.

Justering af pH

Hvis pH skal justeres gør man følgende:

•

For høj pH sænkes ved at tilsætte citronsyre - kun få korn ad gangen!

•

For lav pH forhøjes ved at tilsætte tredobbelt salmiak dråbevis - natriumhydroxid kan evt. også bruges.

Knudsons opskrift

I begyndelsen af 1920’erne opdagede Dr. Lewis Knudson som den første, at man kan så orkidefrø sterilt. Han fandt frem til et næringssubstrat, som stadig bruges blot i en forbedret form. Den oprindelige opskrift ser således ud:

Kalium dihydrogen fosfat	250 mg
Calcium nitrat	1000 mg
Amonium sulfat	500 mg
Magnesium sulfat	250 mg
Mangano sulfat	7,5 mg
Ferro sulfat	25 mg
Agar	15000 mg
Druesukker	20000 mg
Destilleret vand	1 liter

(I dag ville jeg kun bruge 7,5 g Agar)

Det hele blandes i vandet og bringes i kog under omrøring - pH indstilles på 5,5 – 6,0. Hældes derefter på glas/flasker og steriliseres.

Da jeg for 25 år siden første gang prøvede at så orkidefrø, brugte jeg Knudsons opskrift, og den virkede udmærket. For at skaffe de forskellige ting vandrede jeg frem og tilbage mellem Apotek og Materialist og fik dem til at veje de forskellige ting af til mig. Det lader sig ikke gøre i dag! Så hvis man vil prøve Knudsons opskrift, er det godt, hvis man kender en laborant, der tilfældigvis også arbejder et sted, hvor de har disse næringssalte stående.

Indkøb af næringssubstrater

Når man bliver lidt mere dreven i den sterile arbejdsmetode, vil det være en god ide at prøve nogle af de forbedrede næringssubstrater, som også de professionelle bruger. Lars Jensen på Falster forhandler sådanne substrater og tilbehør. Ring til ham på 5444 7090 eller send ham en e-mail: dogh@jensen.tdcadsl.dk og få tilsendt hans prisliste.

Der findes også udenlandske forhandlere. De er som regel ikke billigere end Lars, og så er det mere besværligt - men udmærket, hvis man vil prøve nyt på egen hånd.

Sidst i artiklen er der nævnt nogle nyttige adresser.

Kolber og glas

Det er ikke nødvendigt at købe dyre Erlenmeyerkolber - små marmeladeglas med metalskruelåg er faktisk bedre og lettere at arbejde med, fordi åbningen er større.

Glas med en højde på 8-9 cm. og en diameter på 7-8 cm. er passende. Midt i låget borer man et 5 mm. hul, som lukkes med silikone.

Når silikonen er tør, sættes en kanyle igennem - en af dem med rød fatning. Kanylens fatning fyldes med vandskyende vat. Nu kan næringssubstratet fyldes i glasset - i et lag på ca. 1,5– 2 cm.

Sterilisering af glas

Hvis man vil frøformere orkideer sterilt, er det vigtigt, at man er meget omhyggelig og sørger for, at frø og substrat ikke ødelægges af bakterier og svampe. Luften er fyldt med disse, og blot den mindste spore, som lander på substratet, vil ødelægge det hele. Derfor er det vigtigt at sterilisere glas og substrat, så bakterier og svampesporer bliver dræbt.

Der er mindst to muligheder:

•

Den bedste foregår i en autoklave og bruges, hvis man kender en, der arbejder på et laboratorie.

•

Næstbedst er det, hvis man låner eller køber en trykkoger. Man kommer 3-4 dl. vand i trykkogeren og fylder den med så mange glas som muligt og husker, at lågene skal lægges løst på. Dernæst lægges trykkogerens låg løst på, og vandet koger i 30 minutter. Derefter lukkes trykkogeren, og den arbejder nu på højeste tryk i 30 minutter, hvorefter den stilles til afkøling.

Jeg plejer altid at sætte trykkogeren til afkøling på en skrå plade, for at næringssubstratet kan få en lille hældning. Det forhindrer, at kondensvand driver rundt i frøene, når de er sået.

HUSK - trykkogeren må IKKE åbnes før den er kold - substratet er simpelthen så varmt, der vil ske en eksplosionsagtig kogning i glassene, så alt koger over.

Når trykkogeren er kold, åbnes låget forsigtigt, og låget på hvert glas skrues fast.

Glassene opbevares i stuetemperatur - 20°- 24° - og man venter 1-2 uger med at så, for i løbet af den tid, vil eventuelle svampe- og bakteriesporer være i vækst.

Såning

Lige så snart som frøkapslen åbner sig, bør man så frøene - blot nogle få uger ved stuetemperatur kan ødelægge noget af frøenes spireevne. Der er flere metoder, man kan benytte, når der skal sås. I det følgende vil jeg beskrive 5 metoder. Ikke alle er lige sikre, men en frøkapsel indeholder så mange frø, at der er nok til at tage nogle chancer.

Den usikre metode

Denne metode kan også kaldes naturmetoden. Man drysser frø ud på moderplantens kompost og sørger efterfølgende for ikke at vande frøene ned. Man kan også komme et lag fugtigt (ikke vådt!) spagnummos i et plasticbæger og dernæst drysse frøene ud over mosset. Der lægges låg på, så klimaet i bægeret bliver ideelt. Eller man kan lægge lidt fugtig kompost fra moderplanten i et plasticbæger og drysse frøene på det. Metoden er værd at prøve, men den er usikker, og hvis frøene spirer, er det utrolig svært at få øje på de små knolde (protokorm).

Chancemetoden

Ved chancemetoden skal der sås i de sterile glas med næringssubstrat, og såningen skal foregå lige så snart, der er den første revne i frøkapslen, og frø drysser ud.

Udvælg et værelse, hvor der ikke har været nogen inde i de sidste par timer - luften i rummet skal være i så lidt bevægelse som muligt. Radiatoren skal også slukkes. Man tager det antal glas, man skal bruge, med ind i værelset - f.eks. 5-6 stk. - samt frøkapslen. Så løsner man låget på et glas. Holder frøkapslen i stilken med den ene hånd - tager en dyb indånding og holder vejret så længe, låget er åbent. Med den anden hånd lettes låget så meget, at man kan drysse frø ned i glasset - man banker én gang på frøkapslen, på samme måde, som man banker aske af en cigaret! Derefter skrues låget fast, og det samme gentager sig med de andre glas.

I løbet af en uge til 14 dage vil det vise sig hvor mange glas, der er inficeret med svampe og bakterier. Vær forberedt på, at det er en del, og at kun få, måske ingen, vil kunne bruges. Skulle det mislykkes, ja, så kan man da nå at prøve en af de andre metoder. Husk hurtigst muligt at rengøre inficerede glas, da indholdet efter kort tid kommer til at lugte ganske fælt.

Sterilisering af frø

Til de næste metoder er det nødvendigt at sterilisere frøene.

Først skal frøene ligge 12-24 timer i 5- 10% sukkervand. Derefter suger man så meget sukkervand op som muligt ved hjælp af en sprøjte med kanyle og det sidste suges op med lidt køkkenrulle. Man kan ikke undgå, at der følger frø med, men det betyder i de fleste tilfælde ikke noget, for der er normalt rigeligt med frø. Derefter skal frøene steriliseres i en 3% klorinopløsning (1,5 ml klorin i ½ dl. vand) i en ½ time, hvorefter opløsningen suges op. Derefter overdryppes frøene med 3% brintoverilte, og man er klar til at så. Der er nogen, som nøjes med at sterilisere frøene i 3% brintoverilte i en ½ time.

Frø, der vil flyde ovenpå

Følgende fremgangsmåde kan benyttes ved frø, der vil flyde ovenpå:

•

Der klippes en firkant ud af en kaffefilterpose.

•

Klip dernæst lidt af den ene klap - det er en god ide at gøre, for når filteret bliver vådt, klæber det sammen og er næsten ikke til at skille igen.

•

De opblødte frø (de har været i en svag sukkeropløsning i et døgn) placeres i filteret. Der steriliseres ved at dryppe 3% klorinopløsning på filteret - efter 30 min. lægges filteret på et stykke køkkenrulle og suges tørt. Dernæst dryppes med brintoverilte og efter et par minutter suges tørt på køkkenrulle.

Filteret åbnes først i sterile omgivelser.

Kanylemetoden

Når man sår ved at bruge kanylemetoden, foregår det uden at åbne glassene med næringssubstrat. Man suger/hælder det meste brintoverilte fra, og det sidste suges sammen med frøene op i en steril engangssprøjte. Der må ikke suges luft med, da luften indeholder svampe- og bakteriesporer.

Engangssprøjten sættes nu sammen med en steril kanyle. Det foregår ved at blotte kanylens fatning, hvorefter sprøjtespidsen sættes fast i kanylefatningen. Tryk lidt på sprøjten, så kanylen bliver fyldt med brintoverilte/ frø.

Herefter afsprittes silikoneproppen på glasset og sprøjtekanylen sættes i.

Et par dråber brintoverilte + frø sprøjtes ind og ned på substratet. Derefter vendes og drejes glasset forsigtigt, så frøene fordeles på substratet. En ny silikoneprop afsprittes - kanylen tages ud af det glas, der lige er sået i og sættes ned i næste glas.

Herefter gentages proceduren i det antal glas, man ønsker. Læg til sidst, for en sikkerheds skyld, et tyndt lag silikone på silikoneproppen. Brintoverilten, som kommer ned på substratet sammen med frøene, spaltes til ilt og vand og skader altså ikke frøene.

Over dampmetoden

Denne metode foregår i køkkenet. Man finder en gryde med så stor diameter som muligt, fylder vand i, som bringes/holdes i kog. I den ene hånd tager man et glas med sterilt næringssubstrat, holder det ind over dampen og tager låget af. Låget og glasset forbliver hele tiden over damp. Hvis man har en hjælper, går det lettere. Dernæst tager man - ligesom ved kanylemetoden - sprøjtekanylen med frø og brintoverilte og fordeler et par dråber på substratet, hvorefter låget sættes på og glasset vendes og drejes forsigtigt for at fordele frøene.

Hvis man ønsker at tør-så - altså uden at bruge sprøjtekanylen med brintoverilte/ frø - så suger man brintoverilten fra med kanylesprøjte og køkkenrulle, og med en lille spatel, tager man lidt frø og fører dem ned på substratet, hvor de fordeles.

Man kan selv fremstille en spatel af et stykke ståltråd, som hamres fladt i den ene ende.

Inden såning steriliseres spatlen et øjeblik over en gasflamme (lighter) og holdes derefter over damp til den er afkølet. Når man skal så, er det frøene, som føre ind i dampen, ikke spatlen som føres ud af damp og hen til frø. I det hele taget skal man være meget opmærksom på, at sterilt materiale, som kommer udenfor damp, med stor sandsynlighed bliver usterilt.

Metoden kræver lidt øvelse og i hvert fald en hjælper i starten. Derudover skal man være forberedt på, at man bliver generet af dampen, som sætter sig på glas (og briller!).

Den professionelle metode

Hvis man kan skaffe sig en sterilbænk - en Laf-bænk - eller måske selv fremstille en, har man mulighed for at så og omplante frøplanterne under sterile forhold uden at skulle være på vagt for at inficere næringssubstratet.

Der er nogle enkelte regler, man skal overholde, men de er hurtig lært.

For nogle år siden kunne man være så heldig at finde et apotek, som stadig havde deres gamle sterilbænk stående, og da apotekerne ikke bruger disse længere, kunne man være heldig at få lov til at købe en billigt. Det er da værd at tage chancen og ringe rundt.

Såning af grønne frø

Det kan lade sig gøre at så inden frøkapslen modner og åbner sig. Man tager den grønne frøkapsel 14 dage til en måned før, den skal modne og dypper den i sprit, som antændes.

HUSK at sætte låget på spritflasken og fjerne den, inden der antændes.

Man dræber på den måde de fleste svampe og bakterier, og med en steril kniv (skalpel) gennemskæres kapslen. Med en steril pincet udtages de umodne frø og placeres på næringssubstratet. Der er størst chance for et godt resultat, hvis det hele foregår over damp eller i en sterilbænk, men chancemetoden kan også bruges.

Grønne frø spirer ofte bedre end modne - men grønne frø kan ikke gemmes.

Frøene spirer og udvikles

Glassene med de nysåede frø anbringes i stuetemperatur ved 20° - 25° i et værelse - ikke sammen med orkideerne, da fugtige omgivelser er fyldt med bakterier og svampe, som kan arbejde sig ind i glassene. Frøene og frøplanterne behøver ikke meget lys, så hvis man for eksempel placerer glassene på en hylde og hænger et lysstofrør - Phillips 83 - op, så er det tilstrækkeligt. Lyset tændes i 12-16 timer. Hvis det er Paphiopedilum, man har sået, skal man huske at placere frøene mørkt de første 4 uger.

Efter ca. 1 år til 1½ er frøplanterne store nok til at blive plantet ud af glassene. Hvis man har sået for tæt, er en del visnet undervejs, men der skulle gerne alligevel være nogle gode småplanter tilbage.

Ud af glasset

De sterile planter tages forsigtigt ud af glasset og lægges på et stykke køkkenrulle. Hvis man har købt planterne, er de ofte i flasker med så smal hals, at de ikke kan komme ud. Man pakker derfor flasken godt ind i en avis, og med en hammer slås den i stykker.

Rødderne renses derefter forsigtigt med en tandstikker for gelerester. Hvis de er meget sat til i gele - f.eks. efter man har slået en flaske i stykker - kan planterne skylles rene i rindende, lunkent vand. Planterne dyppes derefter i en Atamon-opløsning - Atamon købes i et supermarked - 2 låg Atamon til 1 liter vand.

Uden at tørre planterne overføres de derefter til voksemediet.

Voksemedie

Som voksemedie bruges en blanding af fint bark (5-10 mm) og finthakket spagnummos evt. tilsat lidt Perlite. Voksemediet gøres fugtigt med regnvand (absolut ikke vådt).

Orkideerne plantes i potter eller bakker, som placeres i en klar plasticpose, der lukkes. Planterne stilles lyst, men ikke i direkte sol i 3-4 uger. Derefter åbnes plasticposen og efter endnu en uge tages den helt af. Vand med regnvand og pas på ikke at overvande - hellere fugtigt end vådt.